MCM’s tur til Claude Criquielion 2008

 Vi var 7 mand fra MCM klar til årets udfordring i Belgien. Peter Lauersen, Karsten, Gammelnok og Formanden blev sendt af sted torsdag morgen og så var det planen at Skovfogeden, Kristian og jeg skulle følge efter først på eftermiddagen.

Torsdag formiddag kommer der en e-mail fra Bedemanden: ” Jeg har noget I skal have med til Belgien hvornår kører I”

Det viser sig at Bedemanden mener at være kommet sig så meget ovenpå sine brækkede ribben og punkterede lunger + som han selv udtrykte det, var moralsk forpligtet til at tage med for at støtte os andre.

Så nu var vi 8 MCM’ere på vej til Belgien.

På turen ned og i løbet af den første aften bliver der fortalt mange historier om den ventende udfordring, specielt de værste stigninger bliver diskuteret, som debutanter sluger Skovfogeden og jeg det hele råt, og vi bliver mere og mere usikre på hvad vi har foran os.

 Fredag skal vi ned og se startbyen La Roche og et par af rutens hårdeste stigninger, som bestemt ikke er blevet mindre skræmmende efter alle de historier der blev fortalt over et glas rødvin aftenen inden.

Vi får prøvekørt både betonbakken og første del af kirkebakken, og med friske ben går det fint, vi er endda så kåde at der også bliver lidt kapløb på vejen hjem til hotellet.

Resten af fredagen bliver der puslet med grej og depoterne bliver fyldt op til næste dags strabadser.

   

Ruteprofil

De 24 største stigninger på ruten:

1. Côte de Beausaint ( 2,8 km. – 5,4 %)
2. Côte de Mierchamps ( 0,8 km. – 5,0 %)
3. Côte de Hives ( 2,1 km. – 7,0 %)
4. Col des Haies d’Ortho ( 2,1 km. – 3,0 %)
5. Cöte de Herlinval-Warempage ( 2,7 km. – 3,0%)
6. Côte de Fily ( 3,3 km. – 4,6%)
7. Côte de Wibrin ( 1,3 km. – 6,1 %)
8. Côte de Nadrin-Bérismenil ( 1,5 km. – 3,6 %)
9. Mur de la Vélomédiane ( 1,8 km. – 8,8 %)
10. Côte de Gohette ( 1,0 km. – 11,3 % )
11. Côte du Parc à gibier ( 0,3 km. – 15,2 %)
12. Col de Haussire ( partie ) ( 1,3 km. – 11,0 %)
13. Côte de Samrée ( partie ) ( 3,7 km. – 4,0 %)
14. Côte de la Fosse ( 1,1 km. – 6,4%)
15. Côte de Odeigne ( 2,9 km. – 4,6 %)
16. Côte de Malempré ( 0,8 km. – 10 %)
17. Côte de Roche à frêne ( 2,0 km. – 9,5%)
18. Col du Rideux Nord ( 2,5 km. – 8 %)
19. Côte de Soy ( 0,9 km. – 6,6 %)
20. Côte d’Amonines ( 1,8 km. – 5,0 %)
21. Côte de Marcourt ( 2,6 km. – 5,8 %)
22. Côte du Bois d’Arlogne ( 2,5 km. – 4,9 %)
23. Côte de Laidprangeleux ( 2, 8 km. – 5,6 %)
24. Côte de Dochamps ( 1,7 km. – 3,6 %)

Dagen:

Vejret ser ud til at blive rigtigt godt, næsten ingen vind og sol fra en skyfri himmel, så alt det varme tøj bliver efterladt på hotellet.

Her står vi forventningsfulde og klar inden starten.

Vi kommer tidligt til startområdet for at få en god plads ikke for langt tilbage i det store felt, Formanden, Peter Lauersen og Gammelnok havde dog ikke så travlt da de med guldtider fra tidligere år var sikret retten til at starte i det eksklusive selskab i forreste gruppe og blot kunne trille ind foran pøblen.

Kort før starten skulle jeg egentlig træde af på naturens vegne, men omringet af hundreder måtte jeg bare sige til mig selv at det var nerver og nok gik over når vi kom i gang.

Umiddelbart efter starten begynder den første stigning på små 3 km. Den lange opkørsel gør at det store startfelt hurtigt bliver fordelt på et stort område og det betød også at MCM allerede på første stigning blev splittet. ”Gulddrengene” var godt i gang med opkørslen før vi andre passerede målstregen Skovfogeden, bedemanden og jeg etablerede hurtigt en første forfølgergruppe(som skovfogeden dog valgte at slippe allerede midt på stigningen). Kristian og Karsten valgte at starte lidt forsigtigere.

Jeg havde læst Bedemandens beretning fra sidste års tur, og havde besluttet at holde mig til ham så længe jeg kunne (så var jeg jo sikret moralsk opbakning og uendelige forsyninger af energidrik og gel). Det lykkedes os også sammen, at komme godt op og frem gennem feltet på første stigning, men allerede på efterfølgende nedkørsel tilbage gennem La Roche må jeg slippe bedemanden som åbenbart har lagt den sociale kørsel på hylden og derfor ikke har tid til at vente på min forsigtige kørsel når det går nedad, jeg får dog kontakt igen på den næste opkørsel. Sådan kører vi lidt og skiftes indtil jeg nogle stigninger længere fremme siger jeg tak for nu og kører fra Bedemanden for sidste gang inden målstregen passeres!

Rigtigt mange steder på ruten var der en fantastisk stemning og god opbakning fra tilskuere.

 Efter 55 km. Kommer turens frygtede 9. stigning ”betonbakken” som med en stigningsprocent på op mod 20 på stigningens første del er turens mest frygtede. Vi havde prøvekørt denne stigning dagen før med helt friske ben, og allerede nu efter knap 1/3 af turen var benene mere møre og det første stykke er rigtigt hårdt men da jeg hverken har compact krank eller trippel klinge var der ikke andet at gøre end at bide tænderne sammen og forsøge at holde fart i cyklen, går man først i stå kommer man ikke i gang igen.

Der er heldigvis masse opbakning fra tilskuere på stigningen, og på en eller anden måde lykkedes det at komme op hvor det flader lidt ud og det er muligt at få pulsen lidt ned igen.

Nær toppen ser jeg pludselig et par MCM trøjer foran mig, det er Gammelnok og Peter Lauersen der kører og snakker. Ved synet af dem glemmer jeg pludselig at jeg for få minutter siden var i tvivl om det ville lykkedes mig at gennemføre dette løb, nu har jeg jo indhentet to af ”gulddrengene”.

Vi følges ad frem til første depot, og her står formanden og roder med sin kæde som ellers var blevet ”repareret” samme morgen. Jeg forsøgte selvfølgelig at køre hen til formanden for at se om der var noget jeg kunne hjælpe med men uheldigvis kommer jeg på den forkerte side af et hegn, og jeg har ikke andre muligheder end at fortsætte på ruten. Jeg har det selvfølgelig ikke godt med at fortsætte her hvor formanden måske kunne bruge min hjælp men jeg er jo debutanten og de to rutinerede MCM’ere Peter Lauersen og Gammelnok lader selvfølgelig ikke en klubkammerat i stikken så Formanden er i gode hænder.

Det er blevet meget varmt så alle skal have tanket op da dette er et af kun to depoter på ruten, det sidste kommer først efter 133 km. Jeg fylder begge dunke og jeg får en ekstra vandflaske i baglommen.

1. Debutant, den store skovfoged i selskab med de små fluelette bjergryttere.

2. Debutant, undertegnede med en bedre vægt til dette terræn.

 10. 11. og 12. stigning er stort set i forlængelse af hinanden, og det var nok det hårdeste stykke på turen også mentalt da man kun er knap halvvejs og allerede godt mør.

Efter 16. stigning kommer der et stykke på 10 km hvor det går konstant nedad, her kommer Peter Lauersen op igen bagfra og hilser kommer med et par opmuntrende kommentarer.

Vi ved at eneste MCM’er foran er Gammelnok, og ved en af de følgende stigninger sender Peter Lauersen mig af sted i et forsøg på at nå frem til ham.

 På en stigning gennem en lille landsby ser jeg et stykke længere fremme Gammelnok standse i den ene side af vejen for at få lidt væske fra nogle lokale tilskuere (eller var det noget han havde bestilt til levering på dette punkt?), jeg ønsker ikke at blive indblandet i nogen lyssky affærer så jeg passerer ham ubemærket i den modsatte side af vejen, og var nu forreste MCM’er!

Gammelnoks optankning virkede for der gik ikke lang tid før han kommer op bagfra meget forundret over hvornår jeg var kørt forbi ham. Vi følges et stykke tid, men på 21. stigning ebber virkningen af Gammelnoks trylledrik ud, og jeg kan holde et hurtigere tempo end ham.

 Jeg vidste at jeg var den forreste MCM’er så det gav lidt ekstra energi til de sidste stigninger, men der var faktisk ikke mange kræfter tilbage. På de sidste 10 kilometer går det igen nedad med 45-50 km/t uden det store pedalarbejde, den største belastning på de sidste 10 km var faktisk nakken, da jeg konstant kiggede tilbage af frygt for at se en MCM’er komme blæsende, det gjorde der heldigvis ikke, og totalt udmattet efter 175 km passerer jeg triumferende målstregen.

 I målområdet var der et kæmpe telt hvor vi kunne nyde den glimrende Belgiske øl og grillpølser, mens turen blev evalueret og vi forsøgte at genvinde lidt af de brugte kræfter.

 

Bedemanden udkørt ovenpå strabadserne, bemærk han fik selvfølgelig den bedste soveplads, så han ikke skulle få problemer med sine skrøbelige ribben, og øvrige skavanker.

CHRISTENSEN, Peter Juul	6:18:54	Guldtid
NIELSEN, Jorgen	6:30:07	Guldtid
JORGENSEN, Hans	6:33:11
LAURSEN, Peter	6:39:43
BRUHN, Rick(Bedemanden)	7:00:27
KERN, CHRISTIAN	7:21:21
SODEMANN, Leif	7:24:31
NIELSEN, Karsten	8:06:16

MCM´s bedrifter I tal. Alle tider er bruttotider dvs. Tiden inden startlinjen passeres er også medregnet. Så hvis Bedemanden hævder at han altid kører under 7 timer, kan der være noget om snakken.

 Tak for en fantastisk tur!

 Peter Python, nu med guldtid!