CC
2009.
Beretning om årets tur til Belgien.
Den 27 august tog et stærkt decimeret deltagerfelt af
sted på den årlige prøvelse i Ardennerne.
Ved vintermødet var der ellers et
noget større deltager antal. Der kom så nogle afbud, de sædvanlige dårlige
undskyldninger og et enkelt acceptabel.
Men torsdag den
29 august stod vi 6 toptunede atleter klar til
at følge op på de forgående års succes oplevelser.
Jørgen Gammelnok,
Hans Jørgen Formand, Peter Phyton, Lektor Johnny,
pedellen Dickael og undertegnede.
Gammelnok og Hans Jørgen skulle køre for 8 gang.
Skribenten for 5 gang. Den nemmeste måde at holde styr på det, er ved at tælle
de grimme og for små T-shirts, man får udleveret efter løbet.
Til turen.
Efter en nogenlunde problemfri
køretur på godt 900 km.
Ankom vi til vores sædvanlige opholds sted.
Men der var altså nogle der havde
fået vores lejlighed. Sortseeren gik straks i sort.
Men turlederen
Gammelnok trådte selvfølgelig i karakter.
Og lidt efter kom han anstigende med
værtens datter, som var ualmindelig ”rar”.
Faktisk så ”rar” at der var en enkelt
deltager der nægtede at bruge briller i hendes nærhed. Det var vist for at
virke yngre end os andre.
Men, lad nu det ligge. Vi blev til
vores store glæde indkvarteret i den store 12 personers lejlighed. Det var
luksus, 2 lokummer, 2 brusere og separate kamre til snorkerne.
Fredag sov vi længe.
Johnny og jeg drog ud for at hente
morgen brød, i Johnnys bil som stort set var kørt tør.
Men det går heldigvis også nedad i
Belgien.
Om formiddagen regnede det og tiden
blev brugt på at skrue på cyklerne, nogle mere end andre. Det var som det
plejer.
Over middag klarede det op og vi tog
ud på en velforberedt rute ca. 32
km. Dels for at røre benene,
dels for at kontrollere udstyret. Pedellen havde vist lidt problemer med sine østeuropæiske discount dæk. Men sådan er det jo når man
vil spare på udstyret.
Cykelturen førte os over de sidste 15 km. op til landevejen N89
hvor man kan køre de sidste 9
km. uden at træde rundt. Et kig
ned af Bøffen og et billede foran Befferly Hills.
Moralen havde fået et nøk opad.
Lørdag.
Den sædvanlige hektiske morgen
rutine, müesli, underlig opførsel og hektiske toilet besøg. De veltrænede
kroppe og de skinnede fartmaskiner kunne næsten ikke holdes tilbage. Som
fuldblods væddeløbere i start boksene.
Vejret var rimeligt, tørt men lidt
køligt.
God tur vi ses i teltet.
Så gik det løs, betonbakken var som den plejer, stejl.
Kirkegårdsbakken var lavet om til en geddesti, en enkelt mountain-bikere
mente ikke det var et problem (adabt, improvise and overcome).
Nå, men vi bliv altså sendt op af en
anden bakke der førte direkte op til ”feriekolonien”, den indviede ved at der
er hel….. stejlt.
Og pludselig dukkede Bøffen i det fjerne. Piveskiden
og op.
Hans Jørgen, Gammelnok
og Phyton forsvarede deres guldtider
med pæne marginer.
Pedellen Dickael
kørte sig ind i guld klubben med plus 4 min til grænsen på 6 t. 20 min.
Johnny og jeg gennemførte nogenlunde
som vi plejer. Vi tror mere på det olympiske princip.
Søndag business as usual.
Karsten.