På utallige opfordringer følger hermed beretningen om MCMernes årlige udlandstur til Belgien.
Et antal på ca. 12 ryttere havde tilmeldt sig prøvelserne i Belgien antallet svarer nogenlunde til sidste års tur til Marmotten.
Skal man sammenligne de to løb må det klart siges, at Marmotten er markant mere udmarvende og opslidende end Cricillion. Løbet i Belgien varer kun 6-7 timer mens Marmotten sagtens overstiger 10 timer. I Belgien er man omgivet af ryttere hele tiden, som ønsker læ på de lange transportstykker mellem bakkerne så man er aldrig alene modsat Marmottens.
Jeg havde besluttet at starte langsomt ud, da de første kilometer af løbet var en konstant opkørsel. Mine 95 kg skulle lige i gang, og derudaf gik det. Jeg havde besluttet at starte sidst af alle MCMerne så kunne jeg jo køre op og snakke med dem en efter ιn efter ιn en meget skummel plan.
Jeg mødte næsten alle MCMere undervejs snakkede lidt med dem - det var rigtig hyggeligt.
Jeg kiggede dem an kunne se hvordan cykelmotionister ser ud, når de lider og gir den hele armen.
Fælles for de MCMere, jeg mødte, kan man sige seriøse ryttere, som nød godt af mit opmuntrende selskab. Jeg delte ud af energibarer mv. inden jeg valgte at køre "væk".
Jeg fik efterhånden kontakt med MCM΄s nye komet - kommende klasserytter Jesper Bork, og valgte at sætte tempoet en anelse ned, så han akkurat lige kunne holde hjul og blive opdateret med de seneste sladdernyheder.
Vi kørte sammen et par kilometer han var også sulten og tørstig. Inden jeg vælger at "sætte" ham med en sædvanlige "god tur, vi ses ved mål", ser jeg pludselig en sprællemand i vejsiden.
Han kunne ligne en MCMer med det tøj han er iført. Jesper kører hen til ham skifter over på den store rive og forsvinder langt op over bakken.?
Jeg ser at det er Pewee, som står i vejsiden med et baghjul i hånden - tydeligvis punkteret.
Pewee havde valgt ikke at medføre en cykelpumpe, men i stedet et par eksplosive patroner fra eget cykellager, som ifølge producenten og Pewee selv, kunne pumpe dækket på rekordtid. Samtidig skulle disse være vægtbesparende i forhold til den traditionelle pumpe. Til orientering driver Pewee en mindre cykelshop i den sydlige del af Mårslet. Se evt. www.peweekanbedreliøl.com
Festfyrværkeriet døde åbenbart hurtigt ud, og jagten på en klassisk cykelpumpe blev sat ind. Da jeg jo kun var med for sjov skyld og uden ambitioner om "en god tid" valgte jeg selvfølgelig straks at stoppe op for at hjælpe Pewee. Jeg blev hurtigt klar over, at han ud over mekaniske problemer hverken medbragte væske, geler, energibarer mv. Jeg foreslog, at han stille og roligt lagde sig ned og spiste af mine energibarer fyldte lommerne, og drak løs af mine vandflasker. Imens lappede jeg Pewees cykel strammede kæden, og skubbede ham igen.
Det var nu på tide, at jeg også prøvede at komme på cyklen igen jeg skulle jo også gerne i mål.
Snart får jeg atter kontakt med Jesper, og senere Kristian Kern, som er trods sin høje alder er kørende.
Jeg overhaler Kristian et par kilometer før Kirkebakken deler ud af geler mv. vurderer, at han er ok. Få minutter efter opkørslen af kirkebakken kommer Kristian kørende forbi jeg var meget overrasket over at han allerede var der.?
Jeg var sukkerkold, og beder venligst Kristian om en gel eller bar, hvilket han blankt afviser. Kristian drøner forbi mig, og på toppen er han 4 minutter foran mig!!!.
En times tid senere er vi atter samlet Jesper, Kristian og undertegnede, og jeg beslutter at sætte dem af nu må det være nok. Jeg havde jo stadig de to hårde drenge liggende foran Hans J. Formand og Gammelnok.. Peter Laursen deltog også - udenfor konkurrence - da han jo tidligere på sæsonen havde indrømmet dopingmisbrug. Der var altså 2 rene ryttere at køre efter.
Jeg slipper fint af med mine følgesvende på en stigning, hvor jeg som vanlig bliver på den store rive.
Får slået et stort hul og væk er jeg. Der går dog ikke mere end ca. 20. minutter, så er der kæmpe krampe i baglåret pga. væskemangel og mangel på energibarer og geler, som jeg lystigt havde foræret væk. Til sidst ender jeg i grøften, og i løbet af 5-10 minutter bliver det en smule bedre.
Jesper og Kristian kommer kørende forbi spørger om jeg er ok, hvilket jeg naturligvis ikke er.
De fortsætter selvom det er en social cykeltur, hvor det frem for alt handler om at være med. Jeg var jo selv taget med for venskabets og klubåndens skyld og frem for alt være sammen med gode cykelvenner.
Liggende i grøften med ufattelige smerter går det pludselig op for mig at de MCMryttere, som er foran mig kører for en god placering .
Jeg får kæmpet mig op på cyklen igen med ufattelige smerter går det atter derudad. Resten af turen føles hele tiden på grænsen til krampe, men jeg valgte at stå op på stigningerne resten af vejen hjem det hjalp.
Får atter kontakt med Jesper for tredje gang, og jeg vælger at køre i depot ved 120 K. Jesper er ikke sulten, og kører stadig på energidrikken og de barer, som jeg havde foræret ham.
Jeg følte mig endeligt kørende for første gang, og skynder mig af sted med fyldte flasker. Kort tid efter depotet bliver Jesper "sat" eftertrykkeligt.
Der gik vel en times tid før jeg fik kontakt med Kristian. Vi snakkede ikke sammen, men fortsatte begge mod mål.
Jeg glæder mig til næste år, hvor vi selvfølgelig skal med til Belgien igen. Det var en dejlig fornemmelse endelig at få en podieplads.
Med venlig hilsen
Henrik Riising